Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker, at jeg skal lave et personligt værk til dig.
Vi tager en uforpligtende snak og finder ud af, om vi tænker, at det er en god ide at gå videre.
YNDLINGSSTEDER
I gamle dage var det almindeligt på landet at have et maleri eller et foto af slægtsgården. Jeg ved ikke hvilken betydning det havde for dem, men jeg har selv lyst til at lave billeder af steder og ting jeg holder af.
SAMME MOTIV - FORSKELLIGT UDTRYK
Jeg har lavet en akvarel med tuschtegning, som forestiller mit yndlingshjørne i haven.
Den samme krog er motivet for et linoleumssnit, hvor man også ser min mand og datter hygge sig med morgenkaffen.
Hvad er dit yndlingssted?
Det kan være dit yndlingssted er sofaen eller den stol du har arvet efter et kært familiemedlem - det kan fint være motivet i et billede.
I mit atelier har jeg en stol, hvor jeg tager en lille pause og lader tankerne flyde - den krog har jeg malet med akryl på lærred.
Hvis du har et sted eller en ting med en særlig betydning for dig så lad os snakke sammen om, hvordan vi kunne lave et kunstværk ud af det.
Det er muligt at lægge bestillinger på maleri, tegning, akvarel og forskellige former for grafik.
Du kan f.eks. kigge i shoppen og se om der er en teknik eller en stil som du kan lide.
ØNSKER DU DIG ET BILLEDE SOM PASSER TIL SOFAPUDEN?
Det er ok med mig. Jeg kan da godt forstå, at du gerne vil have tingene til at passe sammen.
Jeg maler gerne med udgangspunkt i en bestemt farve eller to - bare der så er plads til at lege og undersøg på andre måder.
Jeg maler i forvejen altid med en begrænset palet. Det betyder at jeg vælger tre eller fire farver + hvid og blander alle de andre farver ud fra dem. Begrænsninger er godt for kreativiteten - så måske kan vi få det til at gå op.
Min største bestilling til dato. 180x120 cm.
Efter et rigtig fint samarbejde med kunden hænger maleriet nu i sit nye hjem.
BYD VELKOMMEN TIL EN LILLE NY
Når et lille nyt liv kommer til verden kan man godt få lyst til at markere det med en personlig gave.
Du kan bestille et personligt linoleumstryk, som jeg skaber ud fra dine ønsker.
Du vælger selv om der skal navn og dato på.
Priser fra 1.200 kr. (3 x tryk 15 x 21 cm)
PERSONLIG GAVE
Her skulle den lille ny hedde Bjørn - og det skulle naturligvis være en del af motivet. Din skarpe observant vil se, at stjernerne udenfor viser stjernebilledet Lille Bjørn.
På samme måde kan vi indarbejde små detaljer, der gør din gave helt personlig for den lille ny du kender.