VI ER NATUR
Nogle gange er jeg en strid tidsel andre dage en sart valmue
Grundtemaet i mange af mine billeder har de sidste år kredset om mod og mildhed og den dynamik som er mellem dem. Motiverne henter jeg ofte i naturen.
Billederne handler også om mennesker, om styrke og skrøbelighed og om måder at være i verden på. Jeg kan genkende mig selv i den trodsige og stride tidsel, men også i den sarte valmue.
I mit billedkunstneriske projekt undersøger jeg, om man skal være hård for at få indflydelse og jeg drømmer om en blødere vej. Måske har valmuen og mælkebøtten lige så stor betydning for omgivelserne som tidslen og den stolte eg.
Kunsten er en del af mig - jeg er en del af kunsten.
Hele mit liv har jeg været glad når jeg lavede billeder. Jeg elsker at tegne, male, lave grafik – ja det er næsten det bedste jeg ved.
Når mine hænder og min hjerne arbejder sammen, oplever jeg stor glæde, ro og tilfredshed. Når jeg går i gang, kommer ideerne og mange nye muligheder opstår.
Lysten er en drivkraft. Glæden ved at opdage nyt er stor og fordybelsen er nødvendig og en forudsætning for at lære håndværk og nye teknikker.
Jeg vil arbejde med hånden og mærke at hånd, hjerne og hjerte arbejder sammen. Opleve at jeg laver billeder som udtrykker det jeg er optaget af, men som jeg måske først bliver klar over når billedet er færdigt.
Når et af mine værker rammer noget i et andet menneske danser mit hjerte en lille dans. Det er en stor glæde når billederne taler til dem som tager sig tid og kigger på dem.
Forskellige teknikker
Jeg arbejder både med forskellige former for grafik (træsnit, linoleumstryk, collografi, monotypi og forskellige former for kobbertryk) samt med maleri, akvarel og tegning.
Det betyder noget at nørde teknik og købe godt grej. Kunst for mig er også et håndværk.
Uanset teknikken ønsker jeg at frembringer et unikt nærvær som beskueren kan mærke.
Jeg kommer på plads i “den store natur” som minder mig om, at alt slet ikke handler om mig - og det er ganske befriende.
Jeg har længe haft fokus på det helt nære i mine billeder - og lige nu særligt naturen. For mig handler det om at se og hjælpe andre til at se. Se det fantastiske som er lige omkring mig – omkring os. Vi skal SE for at komme til at holde af – og det vi holder af passer vi på. Det tror jeg på og derfor er mine billeder måske mit lille bidrag til at passe på naturen, miljøet og at sætte pris på det vi har i stedet for hele tiden drømme om mere.
Min vej hertil har ikke været snorlige
Der er to spor i mit arbejdsliv. Det fornuftige og det legende - de to spor følges ind i mellem, men ikke altid.
Som ung valgte jeg den fornuftige vej og blev skolelærer - med billedkunst på linje -og senere skolekonsulent, SFO leder og viceskoleleder.
Det blev til mange gode år i folkeskolen, men på et tidspunkt kom jeg til at savne at skabe med mine hænder og for at gøre historien lidt kort - jeg sagde mit job op og tænkte, at jeg skulle bruge et år på at være skabende, men det er nogle år siden og jeg er her endnu.
Årene i skoleverdenen var ikke en fejl og de kommer stadig mig, og mine kursister, til gode. Det er naturligt for mig at planlægge kurserne og lave en underliggende struktur så kursisterne bliver trygge og kan lære.
Jeg har gået på mange kurser på Aarhus kunstakademi og hos forskellige kunstnere rundt i landet.
Jeg har lært meget af andre - og jeg har øvet mig … øvet mig og øvet mig.
AKTUELLE OG
KOMMENDE
UDSTILLINGER
11/4 og 12/4
Finders Keepers - Godsbanen Aarhus C
17-30/8
Gruppeudstilling med Kunstnergruppen Kontrast i X-rummet ved Maltfabrikken. Ebeltoft
KUNST ER FOR ALLE
Kunst er for alle - selvom det både er alvorligt, seriøst og et godt håndværk - så behøver det ikke at være snobbet og kun for nogle særligt fine. Kunst er for alle.
Alle kan lære at male og skabe kunst.
Alle kan se billeder. Alle kan tale med om billeder med helt almindelige ord.
Kig forbi, se mine billeder og snak med mig om hvad du tænker.
UDVALGTE ERFARINGER
UDDANNELSE
Mange kurser på Aarhus Kunstakademi bl.a.:
Portræt maleri
Fredagsgrafik
Croquis
Klassisk og eksperimenterende tegning
Maleri – Farveundersøgelse
Styrk dit billedsprog
Blueprint
Torsdagsgrafik
Kollografi
Desuden kurser hos Niels Frank, Pia Skogberg, Ann Kristina Nielsen, Tine Hind m.fl.
——————————————————
Folkeskolelærer, pædagogisk diplomuddannelse i psykologi og offentlig ledelse.
JOBS
2026-
Underviser på ugekurser på Nørgaards Højskole -akvarel
2025-
Underviser i sommerkursus på Kalø Højskole -akvarel, træsnit, cyanotypi
2021-
Underviser – Akvarel, Børnekunst og Collografi hos FOF Randers
Underviser weekendkurser Struer billedskole, Kunstnergrupperne Blichfang, Penslerne i Langå og B12
——————————————————
1995 -2021
Folkeskolelærer, skolekonsulent, SFO-leder og viceskoleleder.
UDSTILLINGER
Galleri ESK. Åbent galleri Januar 2026
Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling på Gimsinghoved 2022+2024
Efterårsudstillingen på Vesthimmerlands Museum 2023
Dronninglund Kunstcenter censureret udstilling. 2023+2024
Fyns Grafiske Værksteds medlemsudstillinger bl.a. “cirkel-kvadrat” 2026, “Højtryk” 2025, 1:5 Nordisk 2024
”Sammen om kunsten” censureret udstilling i Silkeborg. 2024
Bjerringbro Udstillingen. Censureret. 2023
Mississippi censureret udstilling 2023.
Sydjysk Kunstforenings Censurerede forårsudstilling 2022
Kunstforeninger bl.a.:
Vejle Kommune, Via Horsens, Dansk fjernvarme Fredericia, Aalborg universitet, Arla Aarhus, Niras Aarhus, Region Midt Viborg, VIA i Horsens
Kunstmesser:
Finders Keepers, Neumarket, Underværkets Kunsthåndværkermarked, Nutidskunst Holstebro, Kunstdage Kolding, Kunstdage Kolding, Kunst i Hasseris:
Medlem af
Fyns Grafiske Værksted
Kunstnergruppen Kontrast
R-artgruppen
Artist in residence på Færøerne i Kambans Hus oktober måned 2025
Skriv eller ring hvis du vil lave en aftale - eller kig ind og se om jeg er i atelieret.